Ansøgninger - hvordan skiller du dig ud fra mængden?
Efter at have læst flere end 400 cv'er/ansøgninger siden 1. januar 2011 har jeg reflekteret over, hvad det er, der gør, at jeg husker en ansøger eller selve dokumentet. De ansøgere jeg tydeligst husker som interessante, er dem, der har taget sig tid til at gøre noget, for at blive bemærket - måske med hensyn til layout/design, sprog (dansk ansøgning til dansk annonce), formuleringer eller noget helt andet.
De ansøgere, jeg har sværest ved at huske er dem, der har valgt Times/Times New Roman som skrifttype - oftest i str. 12, ikke har sat et billede på deres cv, og dem som glemmer at skrive deres kontaktoplysninger på både cv og ansøgning.
Selvfølgelig skal layout/design og formuleringer være troværdige. Kommer man til samtale, skal det indtryk man har givet i sit skriftlige materiale stemme overens med det indtryk, man giver til selve interviewet.
En ansøgning er det samme som et salgsbrev - og cv'et kan sammenlignes med et produktark. Der må gerne være en synlig sammenhæng ml. de to materialer - og så skal de kunne sælge budskabet om at her er nogle kompetencer, der kan være med til at gøre en forskel i jobbet/virksomheden.
Glæder mig til at se de næste 400 ansøgninger/cv'er.











Kommentarer
Hej Charlotte.
Jeg er meget enig i det du skriver. jeg kender dog kun til tingene fra ansøgersiden.
Som ansøgere til et job, vil vi gerne have at vores ansøgning tages og behandles seriøst, men kan man forvente det af en arbejdsgiver, hvis man blot har skiftet firmanavn og adresse ud på en standardansøgning? Næppe, så drop at kikke efter lave gærder, man kan springe over - tiden har du jo som ledig, så besøg firmaets hjemmeside, se der hvilke værdier de har, kan det tænkes at det i det hele taget er et sted du kunne tænke dig at arbejde, kan du se dig selv i den virksomhed om 2 år o.s.v. Søg al den viden du kan om virksomheden, før du skriver ansøgningen. Du skriver, Charlotte om skrifttyper, design m.m. - også her er jeg enig. Tag afsæt i det sprog som virksomheden selv bruger i stillingsopslaget, vælg skriftyper soim de benytter på deres website, brug evt. firmafarven på overskriften og jeg gør tit det at jeg downloader firmaets logo og lægger det diskret ind i toppen. Nu findes der jo ikke en manual for hvordan man skal gøre, for det anhæger jo af jobbet, branchen m.v. men nogle gange kan man benytte grafiske elementer til at understøtte ansøgeningen - f.eks. hvis man søger job hos Lego, kunne man måske bruge fotos af fritlagte legoklodser i stedet for bullitpoints. generelt set - hvis at du har lagt et stykke researcharbejde + noget energi i at lave ansøgningen - tro mig det vil være tydeligt for den trænede jobansøgningslæser.
CV´et kan man også ændre på - alt efter jobbet - start cv´et med en kompetenceoversigt og flyt så relevante kompetencer op så de kompetencer der passer til jobbet man søger, står øverst.
Jeg har en masse værktøjer som jeg bruger io man jobsøgning og med rigtig mange ansøgere til jobbene er det endnu mere væsentligt at skille sig ud.
Hej Charlotte.
Jeg skal indrømme, at jeg er noget overrasket over dit indlæg, din position taget i betragtning.
Selvfølgelig skal der være "noget ekstra" i en ansøging før end at man er i bland de få, som kommer til samtale. Men jeg er negativt overrasket over, at det tilsyneladende kan komme an på den valgte font, eller hvorvidt man har tilknyttet billede eller ej.
For at sætte tingene på spidsen; jeg er jobsøgende - jeg sender alle mine ansøgninger i Times New Roman 12. Det gør jeg fordi, at jeg anser denne skrifttype, og størrelse for værende den mest troværdige og seriøse - jeg bryder mig personligt ikke om sans serif; jeg sender ikke noget billede med! Så hvis jeg læser dit indlæg korrekt, er jeg nærmest ude af billedet, inden jeg er kommet ind! Jeg gør meget ud af, at skrive mine ansøgninger, jeg tjekker sprog, stavning - jeg gør meget ud af, at sætte mig ind i firmaet, dets forretninger, politik og værdier.
Jeg har aldrig skrevet en ansøgning som jeg ikke kan stå 100% inde for - derfor er det en smule nedslående at høre, at det er en afgørende faktor, hvilken font du har anvendt! Omkring billede - hvis I søger "the young and the beautifull" - så skriv det dog. Så kan vi andrfe med voksende hårlinje og andre mishaps holde os væk!
Men er det virkelig det du vil?
Når stakken af ansøgninger på arbejdsgiverens bord i disse tider er væsentligt større end tidligere, ligger det ligesom i sagens natur, at den tid der bruges på hver ansøgning i den første sortering, bliver mindre, og derfor at det vigtigt at lave sin ansøgning til en eye-catcher, som på samme måde som en annonce har en stopeffekt for den arbejdsgiver der laver den første grovsortering.
Nogle gange er man nødt til at tænke ud af boxen for at skabe resultater - den ansøgning og skrifttype som har virket i mange år, er måske ikke den der bør bruges nu - man må bestemt ikke lukke øjnene for at verden ændrer sig og at der kan være behov for at gøre tingen anderledes.
Især som jobsøgende gælder det om at evaluere sin ansøgning, hver gang, for den skal måske se helt anderledes ud næste gang og måske have et helt anderledes sprog. Nogle gange er det måske endda en Times skrifttype der er den rigtige - andre gange ikke. Der findes INGEN standardløsning - der MÅ ikke findes en standardløsning - for standard er respektløst over for den arbejdsgiver og virksomhed man søger job i.
Det er mig en stor glæde at læse jeres indlæg. Det er med til at jeg holder gejsten oppe hver gang jeg sender ansøgning&CV. Jeg vil ønske at flere arbejdsgivere som Charlotte skrev her, så jobsøgere fik flere værktøjer/metoder fra selve firmaer og ikke 30 forskellige coaches/konsulenter/agenter/vejledere osv.
TAK
Hej. Ny her på siden. Så derfor nyt indlæg til en gammel debat. Når du første gang - i måske mange år - står og skal søge job - så brug den første tid proaktivt ved at se ind i dig selv - hvem er du egentlig? og her mener jeg ikke salgschef - konsulent eller ???. Nej hvem er du som menneske hvilke værdier er vigtige for dig, hvad er dine unikke sider, du kan umuligt brande og sælge dig selv på en værdiskabende måde uden at kende dig selv og det du står for som mennesker. Og husk vær nu ærlig overfor dig selv - du spilder tid på ansøgninger hvis du ikke gør dette stykke arbejde ordentligt. Og husk dit CV er lige så lidt statisk som din ansøgning.
Indsend kommentar