Jump to Navigation
Du skal være logget ind for at kommentere på og anbefale indlæg. Bliv medlem nu eller login.
Kasper Rubæks billede

Jeg så at der var smidt et spørgsmål ud i Cyberspace, om hvordan man skulle forholde sig, når en potentiel fremtidig arbejdsplads, bad om "Dokumenterede Salgsresultater"

Efter 10 år som salgschef i mediebranchen, med ansvar for et hav af sælgeransættelser, på stort set alle niveauer, er min personlige erfaring, at de sælgere der er i stand til at fremlægge og kommunikere flg. "udvalgt" dokumentation, klart vil fremstå med en fordel i jobsøgningssituationer, og et langt stykke hen ad vejen løser opgaven om dokumenterede resultater. Og det er uagtet at der kun er tale om en række subjektivt udvalgt resultater, der skal medvirke til at få kandidaten til at fremstå positivt:

1. Fokus på konkret budgetresultat;
- Forøgede min porteføljeomsætning fra år xx til år xx med indeks xx
- Lå konstant xx antal indekspoint over budget xx kvartaler i træk
- Nåede budget xx ud af xx mdr. i år xx til xx

2. Fokus på New Bizz performance:
- Generede xx nye kunder med omsætning over xx kr. på xx mdr.
- Afholdte xx New Bizz møder i år xx med en hitrate på xx ud af xx, der genererede salg

3. Fokus på højprofileret/attraktiv kunde:
- Vækstede (F.eks) TDC med xx% over xx mdr.

4. Målt i forhold til salgskolleger
- Jeg lå konstant blandt de 3 bedste ud af xx sælgere

Alt ovenstående kan naturligvis kun kaldes "dokumenteret", hvis man samtidig i sin referenceliste kan henvise til en leder, der kan bekræfte de pågældende informationer. Samtidig er det naturligvis vanskeligt, hvis de relevante resultater primært er genereret i et job som kandidaten sidder i i øjeblikket. I det tilfælde vil jeg mene, at hvis man påfører at de fremlagte resultater kan dokumenteres, i forlængelse/efter en eventuel kontraktunderskrivelse, så må der også være forståelse og gensidig tillid til at det rækker.

Jeg kan ikke se man har andre alternative muligheder, da det naturligvis ikke er en troværdig mulighed at fremvise dokumenter som salgsrapporter o.l., som formodentligt er konfidentielt materiale, og ikke vil hjælpe på at skabe et fremtidigt tillidsfuldt forhold til en ny arbejdsgiver.

Med venlig hilsen

Kasper Rubæk
BDU

Kommentarer

torben.allan.mikkelsens billede

Godt indlæg - præcist forklaret.
Det er altså vigtigt at man under sin ansættelse, sørger for at samle de tal, og den information, der nødvendig for at man senere kan levere noget der ligner ovenstående.
Jeg vil helt klart have dette i tankerne fremover.

Af torben allan mikkelsen, 1/10/2011.
m.holm.madsens billede

Meget interessant indlæg.
Jeg har ofte selv spekuleret i, hvordan man fremlægger dokumenterede resultater og har netop i mit CV skrevet de forskellige omsætningsvækster i %, fremgange i index mv - og det lader til at virke efter hensigten.

Af Michael Holm Madsen, 11/01/2012.

Indsend kommentar

Du skal være medlem af Salget.net for at kunne kommentere på indlæg. Bliv medlem nu eller log ind