En af de mest anvendte ledelsesmodeller er i dag anvendelsen af KPI´ere som strategisk styringsværktøj. Desværre oplever jeg alt for ofte at mange virksomheder har for svagt formulerede KPI`ere, eller at sammenhængskraften til egentlig værdiskabelse i virksomheden ikke er til stede - den såkaldte kausalitet. Grunden til at de gode intentioner og potentiale alt for ofte mislykkedes er, at uhensigtsmæssige faggrænser og organisatoriske siloer konflikter med de gode intentionen.
Det koster virksomhederne enormt meget, både på den direkte økonomiske bundlinje og i forhold til innovation- og motivation af medarbejderne. Svaret på udfordringen er et brud med siloledelse og istedet indføre mangfoldighedsledelse som kan frigøre medarbejdernes ressourcer og styrke indfrielsen af målene. Hvordan ser det ud i din virksomhed? Har I de samme udfordringer?








Kommentarer
Jeg kan godt lide dine betragtninger. Jeg tror dog, at manglende sammenhæng i højere grad skyldes manglende indsigt og mening, end faggrænser og siloer.
Det menneskelige sind forsøger kontinuerligt at danne mening i en hvilken som helst kontekst vedkommende er i. Hvis ikke ledelsen definerer rammerne og påvirker denne meningsdannelse, sker det udelukkende baseret på hvad den enkelte selv "reflekterer sig til" i situationen. Det siger sig selv, at det er utilstrækkeligt.
En af de absolut største "påvirkere" af menneskelig adfærd er "mening med galskaben".
Eksempelvis: Hvor skal KPI'erne bringe os hen, hvad er mine KPI'er en del af, hvad skal de til for, hvad skal det nytte, etc.
Jeg skelner mellem ledelse og management, og anvendelse af KPI'er er i min verden management, og måske derfor er det så vanskeligt at arbejde med, rent ledelsesmæssigt.
Ledelse = kommunikation og kommunikation = adfærd
Ledelse handler om HVAD vi kommunikerer til HVEM, HVORNÅR og HVORDAN.
Ledelse er kontekstafhængig, og handler overvejende om ”viden om mennesker”.
Ledelse handler i langt højere grad om at kommunikere beslutninger, meningen med dem, skabe forståelse for dem og samling omkring dem, end om at træffe dem.
Ledelse & kommunikation handler om adfærd og de aspekter der skaber adfærd gennem det at agere, hvor KPI’er er management, da arbejdet med mål, tal, beslutninger er til for at få mennesker til at reagere.
Så, hvis arbejdet med KPI’er skal fungere, skal det kobles op på en ledelsesplatform der arbejder med at få mennesker til at agere som ønsket.
- Alt for ofte mangler der reel ledelse i virksomhederne.
- Mange uddannelser lanceres som lederuddannelser, selv om, at det er management uddannelser.
- I direktioner og bestyrelser mangler der oftest reelle ledelseskompetencer.
- Ofte er HR kørt ud på et sidespor og mangler i topledelsen.
- For mange ”ledere” opfører sig som om de kan lede processer – det kan man IKKE.
- Det er udelukkende muligt at lede mennesker.
Når de ”ledere” der sidder i toppen grundlæggende mangler ”menneskekompetencer” mangler der naturligvis også forståelse for, at det trods alt er mennesker der skal skabe resultaterne længere nede i organisationen, og at resultaterne ikke opnås gennem management alene.
Kære Jan. Super indlæg. Jeg er enig med dig hele vejen igennem. Problemet er efter min menig manglende transformering fra system til menneske og her er der rigtig lang vej endnu for meget lederskab i Danmark. Desværre slog finanskrisen os tilbage til fokus på management, men ingen tvivl om, at den næste bølge af ledelse bliver reel ledelse af mennesker ....og her tror jeg, at mange af dagens såkaldte ledere er nødt til at smide håndklædet i ringen.
Tak - sådan da' ;-)
Kan man score uden KPI`ere ??
I sommers gik jeg en tur ved Aalborg Changs baner, hvor jeg noterede mig den kæmpe store forskel der er, når børn spiller fodbold med og uden mål. Uden mål, bliver fodboldspillet til en leg, hvorimod at når der er mål på banen, bliver spillet fokuseret og målbart. Man kan nemlig fejre målene og man kan fejre sejren alene af den grund, at man kan tælle målene. Derfor er det vel også nødvendigt, at vi i virksomhederne kan tælle "målene" og fejre vores fælles succes. Jeg tror en af grundene til den manglende succes med KPI`erne i virksomhederne er, at mange virksomheder forstår ikke "spillets" regler, ligesom mange virksomheder ikke forstår deres forretning - som er en grundforudsætning for at opstille anvendelige KPI`ere. Så er der også en anden - og ikke uvæsentlig grund - virksomhederne bruger i mange tilfælde de helt forkerte KPI og derfor får de aldrig den forventede succes. En tredje grund kan være, at KPI´eren er for endimensionelle. Steven R. Covey opererer i hans bog "Den 8. vane" med, at de fire intelligens typer IQ,EQ,SQ og PQ som indbyrdes afhængige for at drive et menneske frem og dermed også en organisation. Så det er måske her vi kan sætte dagsordenen for morgendagens salgsledelse?
Et KPI system opererer primært med måleenheder, der relaterer sig til det rationelle tænkende menneske IQ intelligensen, så udfordringen ligger vel i, at vi kan sætte EQ og SQ i spil (Emotionel Intelligens og Spirituel Intelligens) og her syntes jeg, at både Jan Thaarup Sjøstrand og jeg har en pointe. Vi har brug for ledere, der forstår hvad der driver det hele menneske i et sammenhæng mellem management og leadership og at vi får dette sat ind i et nyt og mere unikt KPI system som kan sætte dagsordenen for morgendagens salgsledelse ....hvem knækker koden først?
Koden er knækket med Mentalledelse® og Den Mentale Forretningsplan®
Hej Jan og Jens,
Det her er da ved at blive noget af en højt flyvende diskussion mellem 2 teoretikere - eller hvad? Der er ikke mange der blander sig kan jeg se, så jeg kunne godt tænke mig et enkelt input. Jeg er enig i at, der er skarpt skel mellem ledelse og management. Der har i mange år været talt om at måle på bløde værdier, frem for hårde facts. Det er naturligvis meget relevant, og der går da også tråde helt tilbage til de gode gamle Mercuri dage med indsatsmålinger m.m., hvor der således ikke var fokus alene på resultatet, men også på indsatserne for at nå resultaterne. Som aktiv i BI (business intelligence) branchen, og med rigtigt mange år på bagen i ERP verden, må jeg konstatere at vi igen og igen ser, at der er uhyggeligt lidt styr på selv de "hårde" KPI'er. Intentionerne er gode nok, men når det f.eks. kommer til at vedligeholde budgetter m.m. i fødesystemerne - og holde en fornuftig datadisciplin - ja så hopper kæden ofte af. KPI'er er nyttige og gode managementværktøjer, og lad os da for guds (og vores egen) skyld, se at få styr på de "hårde" KPI. Ledelse derimod er en helt anden disciplin end KPI og Scorecards. Ledelse er motivation, forførelse og engagement. Det er ikke muligt at måle motivation m.m. - Det er kun muligt at forsøge at "gøde" motivation gennem egen udstråling og entusiasme - og ja - til tider forførelse - se f.eks. Steve Jobs fra Apple - han kunne få folk til snart sagt hvad som helst - ren forførelse.
Hej Carsten
Du skriver: ” Det her er da ved at blive noget af en højt flyvende diskussion mellem 2 teoretikere - eller hvad? Jeg anser mig selv for praktiker - deltagelse her kan jo selv sagt kun være ”teoretisk” ;-)
Man kan ikke lede processer – man kan kun påvirke processer gennem ledelse af mennesker.
De ”hårde” KPI’er mangler ofte fodfæste i det menneskelige sind, og sindets meningsdannelse. Ofte kaldes bl.a værdier for ”det bløde” og KPI’er for ”hårde”, blot forholder det sig omvendt. De mentale aspekter, herunder bl.a. værdier, virker langt ”hårdere” (har hårdere/kraftigere indflydelse på adfærd og her af resultaterne) end KPI’er og planer har og nogensinde vil få. Indtil ”lederne” forstår dette vil arbejdet med KPI’ fortsat kræve mere arbejde end nødvendigt.
Problemstillingen skabes af lederne selv, deres meningsdannelse og tolkninger. Hvis ikke lige ”emnet” lader sig ”putte i en kasse”, har man voldsomt besvær med at håndtere det. Det betyder at man (sindet) behøver ”hårde facts” for at kunne forholde sig, hvilket er ganske uhensigtsmæssigt. Det frarøver andre nuancer, aspekter og ”sandheder”, end det der lader sig ”bevise sandt”, i form af tal og andre ”facts”.
Arbejdet med KPI’er er absolut nyttigt, blot mangler der ofte meningsgivende og kongruent sammenhæng fra de enkelte mål og målepunkter til virksomhedens ønskede ”mentale model og organisationens meningsdannelse”.
Det er absolut muligt at opstille målinger af både motivation, trivsel, og værdier.
Ledelse = kommunikation = adfærd
Ledelse handler om HVAD du kommunikerer til HVEM, HVORNÅR og HVORDAN du gør det, samt i HVILKEN kontekst.
Ledelse handler i langt højere grad om at kommunikere beslutninger, meningen med dem, skabe forståelse for dem og samling omkring dem, end om at træffe dem.
Alt for mange “ledelseskonsulenter” er bedre vidende om hvad god ledelse er for andre.
Nogle arbejder sågar med analyser og værktøjer, der analyserer og beskriver om I driver “god ledelse” eller ej. Vi mener det er en skæv tilgang til det at arbejde med ledelse.
Derfor undgår vi værktøjer og analyser, der implicit arbejder ud fra definerede meninger om hvad god ledelse er, hvad godt salgsarbejde er, hvad godt teamarbejde er, etc., og tager i stedet udgangspunkt i hvad det er for jer.
At kunne sætte spørgsmålstegn ved egen viden, egne holdninger og overbevisninger kræver personlig styrke. Jo bedre konsulenten er til at slippe sine egne sandheder og nuancere sit "verdensbillede", jo bedre ledelseskonsulent vil vedkommende sandsynligvis være.
Det er faktisk sådan, at når du tror du har ret, så lukker hjernen ned for alt andet end din sandhed. Det er der jo ikke meget udvikling i, specielt set i det perspektiv, at intet kan siges at være sandt - det eneste vi hver i sær har, er vores egne modeller af sandheden.
En af årsagen til at ledere og konsulenter arbejder med svargivende værktøjer, er netop sindet behov for at kunne forholde sig. Nogle mennesker har større behov for at have disse holdepunkter i deres meningsdannelse end andre. Det er der absolut intet galt i, blot vil anvendelse af svargivende værktøjer kunne hæmme refleksioner, og mere nuanceret meningsdannelse. KPI’er skabes ofte med det formål at kunne forholde sig, og ærgerligt nok, uden kongruens til virksomhedens ”mentale model og meningsdannelse”.
Halløjsa, der kom vi da godt nok rundt omkring hvad der er god ledelse og hvad der gør en god konsulent. Enig - men f.s.v.a. KPIer, så har det efter min overbevisning stadigvæk ikke noget med ledelse at gøre, men alene management, idet et KPI typisk består af et mål og en grad af opfyldelse og som sådan en "temperatur" på, er vi på rette vej eller skal der gøres noget. Et KPI kan være et virksomheds-, et afdelings- eller et personligt værktøj. Hvis der skal bløde værdier ind over er vi snarere ovre i et scorecard, både kan indeholde KPIer og scores for bløde værdier.
Stadig enig Carsten - KPI'er er management ;-)
;-)
Eller som Jens skriver længere oppe:
"Problemet er efter min menig manglende transformering fra system til menneske og her er der rigtig lang vej endnu for meget lederskab i Danmark"
Det tolker jeg som udtryk for bl.a. fra HVAD til HVORDAN, fra mål til adfærd, fra strategi til menneske gennem ledelse.
;-)
;-)
;-)
jeg har læst jeres forskellige kommentarer - men set med mine briller fortsætter I langt udover hvad der blandt sælgere på salget.net har interesse i og I bliver meget personligt.
Tror I udover jer selv at der er nogen som har interesser i jeres personlige forelæsninger og rivalisering.
Tror I ikke at en fortsat dialog bør fortsætte på private email´s eller pr. brev?
Undskyld - men jeg bestemmer ikke, blot en hentydning fra en der ellers syntes godt om de indlæg der kommer.
Mange mange tak Henning - Jeg er helt enig med dig
Tak og go' weekend
Gad vide hvilke KPI'er der bruges hos FLS - tilsyneladende sætter man her profit over mennesker?
Jeg så i aftes dokumentaren på DR1 om FL Smidths asbest engagement på Cypern.
http://www.dr.dk/DR1/Dokumentar/2012/0308140027.htm
Her har FLS i mange år drevet en asbestmine. Det har haft enorme miljøpåvirkninger på området og i særdeleshed på befolkningen. Samtidig med at man i Danmark indførte forskellige tiltag for at nedsætte de livsfarlige helbredspåvirkninger på medarbejderne, fortsatte man på Cypern helt uden beskyttelse, vel vidende om de voldsomt farlige påvirkninger.
På spørgsmål fra journalisten, om det ville have været passende at indføre samme sikkerhedstiltag på Cypern, var svaret fra FLS koncerndirektør Bjarne Moltke Hansen blot, at man overholdte gældende lovgivning og at man jo ikke kunne foretage sig mere end det pågældende lands lovgivning kræver.
Jeg tænker, sikke da noget vrøvl. FLS kan hvad de vil i den sammenhæng. Hvor er etik og moral henne, hvor er ”værdibaseret ledelse” henne. Det er en grotesk dårlig undskyldning, og jeg håber godt nok ikke at ”forklaringen” virkelig udtrykker hvorledes der tænkes ledelse i FLS?
Sådan kan det gå når profit sættes over mennesker og natur. Et eksempel på at effektiv management samtidig kan være ekstrem dårlig management og ledelse.
Indsend kommentar