Er der forskel på ledelse og lederskab og har det betydning for driften af vores virksomhed?
I mange virksomheder ser jeg at enkelte ledere bliver hyldet som gode og måske endda karismatiske ledere, som der bliver talt om og lyttet og stolet på i mange sammenhænge. Når så disse rejser af forskellige årsager opstår der altid et tomrum som organisationen lider under. Der vil selvfølgelig altid opstå en form for tomrum i forbindelse med at en person forlader en plads. En markant personlighed forsvinder, men dette bør vel ikke have afgørende betydning for
organisationen såfremt der er tale om en organisation, dvs. en organisering af mennesker og ressourcer, der har til formål at frembringe ydelser og produkter til kunder.
Ofte står valget herefter mellem at vælge en fra organisationen, der er usikre på hvad ledelsesopgaven går ud på eller at vælge en person udefra med markante ledelsesmæssige karakteristika, men meget lidt kendskab til organisationens underliggende kultur, historie, medarbejdere og kunder.
Lederskab er en proces der skal sikre virksomheden og organisationens fremtidige evne til at forbinde kundeoplevelser, dygtige medarbejdere og hensigtsmæssige beslutninger. Sagt på anden måde at ledes mod gode og vedvarende resultater.
En god leder kan skabe gode resultater, mens lederskab fastholder fokus, momentum i udførelse af beslutninger, skaber tilpasningsevne overfor nye strategier og opbygger tillid fra medarbejdere, investorer og kunder.
Talrige undersøgelser viser at ledelse har stor betydning for skabelse af resultater og fastholdelse af medarbejdere og at virksomheder som er bevidste om deres udvikling af ledere og kommende ledere klare sig markant bedre end dem der saser på at ledelse hører til den enkelte leder.
Hvordan definere I lederskabet i jeres virksomhed?
Hvad gør jeres lederskab effektivt?
Hvad kan I gøre for at udvikle et endnu mere synligt og effektivt lederskab?
Hvis du er interesseret i at beskaæftige dig mere med emnet kan jeg henvise til Salgsleder 1 hos BDU.








Kommentarer
JEG TÆNKER OM LEDELSE:
Man IKKE lede processer – det er udelukkende muligt at påvirke processer gennem ledelse af mennesker. Reel ledelse handler om at realisere målene gennem ledelse af mennesker.
At møde og lede det enkelte menneske i sin egen ”konfiguration”.
Ledelse = kommunikation = adfærd
Vi kan IKKE undgå at kommunikere. Vores kropssprog er kommunikation, alt hvad vi gør og fraholder os fra at gøre, og alt hvad vi siger og fraholder os fra at sige, er kommunikation.
JEG TÆNKER OM LEDERSKAB:
Lederskabet varierer fra menneske til menneske. Lederskab handler langt mere om hvordan vi udfører vores ledelse. Altså handler lederskab langt mere hvordan end om hvad, altså om hvordan vi leder / kommunikerer.
Min personlige version af godt lederskab:
Lederskab handler for mig om at facilitere og guide hen mod fastlagte mål, ved ”at fremme og øge virkningen af de kompetencer dine medarbejdere og kolleger indeholder”.
Som leder og facilitator hjælper du dine medarbejdere og kolleger ved ”at fremme og øge virkningen af de kompetencer de indeholder”.
Lederskab er ”rollespil”
Godt lederskab fremmer og faciliterer blot de kompetencer medarbejderne allerede indeholder.
(Jan Sjøstrand)
Lederkrisen er afblæst, vi har knækket koden til det gode lederskab i salget. Lederskab i salget handler i høj grad om evnen til at lade ledelse starte hos en selv. At lede andre ved først og fremmest at forstå sig selv og kunne lede sig selv – kun derved kan man udføre excellent ledelse.
Kunsten at lede og sælge handler om at influere andre. Vi sælger altid noget. Én idé, en tanke, en holdning, en livsstil, et image, et produkt. Salg er en universel ting, som vi alle benytter i dagligdagen, når vi forsøger at påvirke verden omkring os.
Fremtiden er hele tiden til forhandling, og de mennesker, der forstår at influere og dele deres drømme med andre, har afgørende indflydelse på, hvordan ting udvikler sig.
Men hvordan influerer man egentlig andre?
• Hvad er det, der gør nogen bedre til det end andre.
• Hvilke strategier og metoder skal du kende, forstå og beherske?
• Hvordan kan du influere og påvirke verden omkring dig mere effektivt?
• Hvordan kan du skabe de resultater, du ønsker?
De gode ledere anerkender værdien af mennesker. De lytter ikke bare til andres meninger, de leder efter den. De sikrer sig, at enhver medarbejder har mulighed for at bidrage med et meningsfyldt og varigt bidrag. De erkender, at deres allervigtigste ansvar som leder er at udvikle deres medarbejdere, at give dem plads til at vokse og inspirere dem til at udnytte deres fulde potentiale.
Lederen er ikke en man adlyder – det er en man frivilligt og gerne følger på grund af troværdighed, integritet, vision og evnen til at motivere - medarbejderne går derfor gerne lige det skridt ekstra, der får organisationen til at vokse. Alt tyder derfor på: At hvis man som leder evner at skabe motiverede medarbejdere, så skaber de tilfredse kunder, der igen giver loyale kunder, der igen skaber excellent bundlinje…..
Indsend kommentar