De fleste virksomheder jeg har arbejdet hos eller for, har typisk i deres kommunikation titulere dem selv som en virksomhed der ”går meget op i medarbejderudvikling”.

Den kontekst, hvor dette bliver kommunikeret, er ofte i forbindelse med at positionere sig og fremstå attraktivt over for potentielle medarbejdere, eller i andre sammenhænge hvor virksomhedens image som ansvarlig og medarbejderfokuseret arbejdsplads, er vigtig.

Mit indtryk er faktisk, at de fleste virksomheder så afgjort har en klar intention om at leve op til dette statement, og i mange tilfælde udmunder det sig da heldigvis også i konkrete planer for den enkelte medarbejder, både i form af intern og ekstern uddannelse, karriereplaner og varierende og udviklende arbejdsopgaver.
Men målt på hvad der så reelt er oplevelsen blandt størstedelen af medarbejdere, så er afstanden mellem intention og handling desværre tit til at få øje på. Og det er naturligvis interessant.

Jeg har en god ven, der arbejder i en stor international medicinal virksomhed, som i dag generere et ret godt overskud. De er dog, som det formuleres af ledelsen, også meget bevidste om konstant at ”holde skarpt øje på unødvendige udgifter”.

Han fortalte mig at han som mellemleder havde bedt sin direktør hjælpe ham med at prioriteret en liste på, hvad der var vigtigst, nu han skulle ”Holde skarpt øje på udgifterne” i sin afdeling. Medarbejderudvikling kom ind på en ”flot” 12. plads - underforstået, at hvis det ikke kostede noget, var det naturligvis meget mere vigtigt! Han havde ellers to medarbejdere, som grundet gode resultater og klare topperformer evner, var oplagte til at indgå i en fokuseret uddannelse, så de var kørt i stilling til et større ansvar, og man var sikret deres engagement fremadrettet. Men det var der altså ikke lige økonomisk opbakning til.

En historie som flere nok kan nikke genkendende til. Og set i lyset af at stort set alle virksomheder i dagens globaliserede og kriseramte virkelighed, rent faktisk vedkender sig værdien/kravet om konstant fokus på konkurrencefremmende medarbejderkompetencer, som kan holde udvikling og markedsposition ved lige - ja, så er det jo lidt sært.

Jeg faldt over en undersøgelse fra 2011, som Center For Ledelse har gennemført om emnet, hvor 375 respondenter for mellemstore/store virksomheder havde svaret på spørgsmål vedrørende fokus på uddannelse blandt ledere vs. sammenhængen med strategi. Ud af de 375 respondenter var 82% på adm. dir- funktionsdirektør- eller funktionschefniveau.

Konklusionerne var blandt andet:

• Kun 25% af virksomhederne tænker/opfatter kompetenceudvikling strategisk
• 34% vurderer, at der i ringe grad eller slet ikke, er sammenhæng mellem udviklingsforløbende og virksomhedens strategi
• Kun 20% evaluere systematisk talent/lederpotentiale
• 2/3 peger på mangelfuldheder i forhold til virksomhedens evne til på en god og systematisk måde at uddanne og udvikle medarbejdere til forskellige kompetenceniveauer og opgaver

Jeg fik samtidig kig på et resumé af en EU rapport om emnet, som havde konkluderet på hvor skrappe EU landene generelt var til at investere i medarbejderudvikling, og det skal ses i lyset af at EU på topmødet i Lissabon, plæderede med flg. herlige salgsbare sætning:

”At have et mål om at gøre Den Europæiske Union til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videns baserede økonomi i verden”

Hurra hurra. Ikke et øje tørt, fra Nordkap til Gibraltar. Men konklusionen fra Europa Rådet i dag lød så lidt anderledes:

”Samlet set investerer EU betydeligt mindre i videregående/efteruddannelse end USA, som bruger dobbelt så meget pr. medarbejder som EU. Målt i BNP bruger EU gennemsnitligt kun 1,1 % på videregående/efteruddannelser mod USA's 2,3 %. (og) ”Kun 40 % af de europæiske arbejdstagere deltager i erhvervsfaglig efteruddannelse”

Av. Ikke sært at USA`s økonomi retter sig hurtigere op end det er tilfældet her hos os Europæere…

Så for at vende tilbage til tesen om hvorvidt virksomheder generelt virkelig lægger vægt på medarbejderuddannelse, så er min subjektive konklusion, at ”ja da, det gør de skam – når ellers økonomien kører derud af…” For ellers er rigtigt mange virksomheder nemlig rigtigt gode til at ”holde skarpt øje på unødvendige udgifter”.