Jump to Navigation
Du skal være logget ind for at kommentere på og anbefale indlæg. Bliv medlem nu eller login.
Thomas Stacks billede

I mit arbejde som underviser taler jeg ofte med folk om læring, kurser og udvikling. Noget jeg tit har hørt er at folk kræver: "at det jeg lærer i dag, skal jeg kunne bruge konkret på mit arbejde i morgen... ellers er det ikke værdifuldt nok for mig og så har jeg ikke tid til det." Det udtrykkes ikke nødvendigvis så klart, men det er tydeligt for mig at det er mange menneskers perspektiv på læring.

Det er klart at den konkret læring er utrolig vigtig, men jeg vil gerne tilføje et yderligere perspektiv på læring. Baggrunden for mit perspektiv er mit arbejde med innovation. Prøv at tænke på hvad der er vigtigt når du selv indgår i brainstorms eller andre kreative processer. Hvad er det der skal til for at skabe den gode ide?
Hvor kommer den fra? Min erfaring er at de bedste ideer kommer som resultatet af egne erfaringer, historier vi har hørt og inspiration fra vores omverden.

Hvis vi kun fokuserer på den konkrete viden som jeg ved jeg kan bruge i morgen, tænker jeg at vi muligvis afskærer os fra den mere abstrakte viden - altså viden og inspiration fra mange forskellige vinkler og steder som ikke nødvendigvis relaterer sig direkte til mit arbejdsfelt.

Jeg tror på at hvis vi vil have medarbejdere og kollegaer der er gode til at finde nye vinkler og friske løsninger på vores interne og eksterne udfordringer i virksomheden er det vigtigt at vi udover den konkrete viden i fremtiden bliver lige så gode til at dyrke den mere abstrakte viden.

Kommentarer

Carsten Olesens billede

Jeg er meget enig med dig i, at der skal være rum for den abstrakte viden. Det som jeg kan være mere i tvivl om, er hvordan vi så gør det i praksis? Nogle ideer?

Af Carsten Olesen, 17/08/2010.
Frans Laursens billede

Spændende perspektiv, hvor du vel egentlig taler om "hvorfor lære noget - udbytte for mig i mit job/dagligdagen...? Et yderligere perskektiv - for mig - er, hvad giver mening, hvad er min interesse/passion, som jeg tror på en den vigtigste driver for læring... Men for at vide, hvad der giver mig mening, skal jeg vel først igang med den store spørgsmål: "Hvem er jeg?"

Af Frans Laursen, 17/08/2010.
Charlotte Klings billede

Jeg er helt enig med Thomas, at vi i fremtiden har behov for sælgere der er gode til at finde frem til egne vinkler og løsninger. En ting der dog er vigtig i den forbindelse er at organisationen er klar til at håndtere selvstændige abstrakt tænkende ressourcer.

Af Charlotte Kling, 17/08/2010.
Bo Koch-Christensens billede

Rigtig godt indlæg Thomas - men hvordan dyrker vi egentlig den abstrakte viden? handler den abstrakte viden ikke om hvordan vi har processer og dyrker processerne i virksomheden. Jeg tror helt sikkert at folk forventer at kunne omsætte den viden man lære ved kurser til konkret viden og aktions. Men handler den abstrakte viden ikke mere om hvordan vi griber processerne an?

Af Bo Koch-Christensen, 17/08/2010.
Thomasstacks billede

@Carsten: Tak for din kommentar... jeg ser masser af muligheder for at søge inspiration fra andre brancher... det kan være trends og tendenser samlet af såkaldte "trendhunters", det kan være at se på hvordan de bedste gør noget som Southwest Airlines gjorde da de søgte inspiration fra formel 1 til hvordan de kunne gøre flyet klar hurtigere mellem turene. Det kan også gøres mere enkelt ved at gå til konferencer der handler om noget andet end egen branche - jeg var f.eks til Reboot sidste år som er en konference primært for IT-folk hvor jeg lærte rigtig meget af nogle folk jeg aldrig havde hørt om før... Konkret i virksomheden kan man jo kigge på hvordan man bygger sin læring op - er det baseret på best practise, eller på inspiration fra forskellige vinkler hvor deltageren så selv må tage stilling...

Af Thomas Stack, 17/08/2010.
Thomasstacks billede

Hej Frans, tak for din kommentar. Interessante betragtninger og jeg er meget enig med dig i forhold til interesse/passion

Af Thomas Stack, 17/08/2010.

Indsend kommentar

Du skal være medlem af Salget.net for at kunne kommentere på indlæg. Bliv medlem nu eller log ind