Jump to Navigation

Brugerbetingelser

Salget.net er ligesom et fysisk netværk, så vi taler til hinanden, behandler hinanden og hjælper hinanden, præcis som vi ville gøre ude i virkeligheden.

På Salget.net kan du netværke, dele viden, oprette indhold om det, der interesserer dig og samtidig gavner andre. Vi ved, at du ikke poster anstødeligt eller ulovligt indhold, og det er vi og de andre brugere glade for.

Du ejer rettighederne til de data, du uploader og de indlæg, du skriver. Det betyder, at Salget.net ikke kunne finde på at bruge det til markedsføring eller lignende udenfor Salget.net, uden at spørge dig først.

Opretter du en privat gruppe, er gruppen skjult for alle andre end Salget.nets administratorer.

Når du godkender disse betingelser, godkender du samtidig, at du vil modtage Salget.nets nyhedsbrev med artikler om, hvad der foregår på sitet. Du vil kun modtage emails fra Salget.net, og vi udleverer ikke din emailadresse til nogen.

For at dine fremtidige relationer på Salget.net kan finde dig, er det vigtigt, at du opretter en profil i dit eget navn. Af samme grund må du også kun oprette én profil

Ligesom på alle andre steder på nettet må du kun uploade billeder, som du selv har rettigheder til eller som er omfattet af Creative Commens licens.

Du kan til enhver tid slette din profil fra Salget.net. Hvis du gør det, forsvinder samtlige af dine indlæg fra siden - og det ville da være en skam.

Har du spørgsmål til Salget.nets brugerbetingelser eller til sitet generelt, er du altid velkommen til at kontakte Janne, der er vært på Salget.net. Du finder hendes email nedenfor.

God fornøjelse!