Om Salget.net
I dag er vi over 250.000 mennesker, der arbejder med salg i Danmark. Vi kommer fra vidt forskellige baggrunde. Vi arbejder med forskellige produkter og i forskellige brancher. Vi har forskellige titler og bruger forskellige kanaler. Men hvad end vi er salgschefer, kørende sælgere eller Key Account Managers, har vi den samme faglige identitet og det faglige håndværk tilfælles. Det eneste vi mangler, er at samles et sted, dele og udvikle os selv og faget i fællesskab.
Salget.net er netværket for alle os, der arbejder med salg i Danmark. Det er et gratis netværk, hvor vi kan sparre, vidensdele, netværke og udvikle os sammen. Vi kan lære meget af hinanden, når vi ikke kun opfatter hinanden som konkurrenter, men også som kollegaer og sparringspartnere – og vi kan få meget ud af at bruge hinanden og udvide vores netværk.
Vær med til at gøre Salget.net til Danmarks bedste platform for alle der arbejder med salg i Danmark. Vær med til at sætte dagsordenen for, hvordan vi udvikler vores fag ved at oprette dig som bruger og tage del i samtalen.
Skriv et indlæg, opret eller deltag i en gruppe eller tag del i de samtaler, der allerede eksisterer. Du kan også oprette begivenheder i grupper eller dele indholdet på Salget.net videre til dine kontakter på Facebook eller LinkedIn. Lad din mening komme til kende og vær med til at forme og skabe Salget.net.
Salget.net er sat i gang på baggrund af et initiativ af Business Danmark og Business Danmark Uddannelse, men det er din side. Brug den.

